Hop til hovedindholdet

Justitia logo

Konference om borgernes møde med det offentlige i civile retssager


Dato og tid

Tirsdag d. 28. januar 2020 kl. 09:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 5. januar 2020 kl. 23:55

Sted

Folketinget, Fællessalen, Christiansborg, 1240 København K Folketinget, Fællessalen
Christiansborg
1240 København K

Konference om borgernes møde med det offentlige i civile retssager


Arrangementsbeskrivelse


INGEN PLADSER
Skriv til info@justitia-int.org for at komme på venteliste. Skriv konference i emnefeltet

I samarbejde med MF og formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V) afholder Justitia og Syddansk Universitet en konference i Fællessalen på Christiansborg d. 28. januar 2020.

På konferencen bliver der gennem en række spændende oplæg sat fokus på borgerens møde med det offentlige i civile retssager og de særlige problemer, som retssager mod det offentlige giver anledning til. Om konferencen siger MF og formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V):

”Jeg er rigtig glad for, at vi med konferencen får sat fokus på de udfordringer, vi ser, når borgeren er oppe mod det offentlige i civile retssager. Staten er en meget stærk modpart med nærmest ubegrænset adgang til viden og økonomiske midler, hvilket giver et skævt styrkeforhold til skade for borgerens retssikkerhed”.

Der vil være oplæg fra Folketingets Ombudsmand, professor, dr.jur. Niels Fenger om ombudsmandsinstitutionens rolle og højesteretsdommer, dr.jur. Jens Peter Christensen om, hvordan borgerens grundlovssikrede adgang til domstolene opfattes fra en højesteretsdommers perspektiv ligesom der vil være oplæg fra bl.a. dr.jur. og lektor på SDU Frederik Waage, formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V) samt vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson og projektleder Henrik Rothe fra Justitia. Endvidere vil der være oplæg fra Norges fhv. regjeringsadvokat Sven Ole Fagernæs og Sveriges fhv. justitiekansler Göran Lambertz.


Konferencen vil blive modereret af Martin Krasnik, som også vil styre slagets gang i den afsluttende paneldebat med en række retsordførere fra Folketinget.

Konferencen er støttet af det digitale medie Indblik.net

Ved overbookning forbeholder vi os ret til at fordele pladserne med henblik på at sikre en bred sammensætning.


Program:

09.00-09.30:

Ankomst og kaffe

09.30-09.35:


Velkomst

v/ formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V)

09.35-09.40:

Præsentation af konference og dagens program

v/ moderator Martin Krasnik

09.40-10.20:




Det offentliges retssagsførelse i dag, krav om saglig procesførelse og tilsyn med det offentlige som procespart

v/ Frederik Waage, dr.jur. forskningsleder på Syddansk Universitet

10.20-10.55:




Ombudsmandsinstitutionens rolle ved retssager mellem myndighed og borger. Kan der skabes mere retssikkerhed for borgerne?

v/ Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand, professor, dr. Jur.

10.55-11.10:

Pause

11.10-11.40:




Borgerens udfordringer i den danske retshjælpsmodel (retshjælp, retshjælpsforsikring og fri proces)

v/ Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, advokat

11.40-12.05:


Udfordringer for mindre erhvervsvirksomheder

v/ Henrik Rothe, projektleder i Justitia, fhv. retspræsident ved Sø- og Handelsretten

12.05-12.45:

Frokost

12.45-13.15:


Retssager mod det offentlige i praksis

v/ formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V)

13.15-13.45:

Ordningerne for domstolskontrol i Norge

v/ Sven Ole Fagernæs, tidligere regjeringsadvokat

13.45-14.15


Ordningerne for domstolskontrol i Sverige

v / Göran Lambertz, fhv. justitiekansler og fhv. medlem af justitieråd i Högsta domstolen.

14.15-14.30:

Pause

14.30-15.10:




Domstolskontrol i sager mod det offentlige, forhandlingsprincippet, opfattelsen af forholdet mellem myndighed og borger set fra dommerens perspektiv

v/ højesteretsdommer, dr.jur. Jens Peter Christensen

15.10-15.55:






Politisk paneldebat med en række retsordførere og formand for Retsudvalget

  • Preben Bang Henriksen (V)
  • Karina Lorentzen (SF)
  • Jeppe Bruus (S)
  • Rosa Lund (EL)
  • Peter Skaarup (DF)

15.55-16.00:

Afrunding ved moderator Martin Krasnik

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >