Hop til hovedindholdet

Justitia logo

Tvangsanbringelser – retssikkerhed og rettigheder


Dato og tid

Torsdag d. 13. september 2018 kl. 09:30 til 14:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 12. september 2018 kl. 12:30

Sted

Børns Vilkår, Tine Bryld Salen , Trekronergade 26, 2500 Valby Børns Vilkår, Tine Bryld Salen
Trekronergade 26
2500 Valby

Tvangsanbringelser – retssikkerhed og rettigheder


Arrangementsbeskrivelse



Justitia inviterer til konference: ”Tvangsanbringelser – retssikkerhed og rettigheder” den 13. september 2018 hos Børns Vilkår i København.

INGEN PLADSER
Skriv til info@justitia-int.org for at komme på venteliste. Skriv konference i emnefeltet

En afgørelse om at tvangsanbringe et barn uden for hjemmet er en særdeles indgribende afgørelse for forældrene og barnet. Derfor er det meget vigtigt med en høj grad af retssikkerhed, både i processen op til afgørelsen, og når den egentlige afgørelse skal træffes.

Men hvordan står det egentlig til med retssikkerheden i tvangsanbringelsessager? Bliver den reelle afgørelse truffet ved forældrekompetenceundersøgelsen? Og er vi gode nok til at inddrage børnene i deres egen sag? Disse spørgsmål stilles, når den uafhængige juridiske tænketank Justitia inviterer til konference om retssikkerhed og rettigheder i tvangsanbringelsessager.

Konferencen har til formål:

  • At belyse, hvordan det står til med retssikkerheden og parternes rettigheder i tvangsanbringelsessager.
  • At fremsætte konkrete forslag til, hvordan retssikkerheden kan styrkes, og hvordan vi kan blive bedre til inddrage børnene i deres egne sager.

Formiddagen byder på en række faglige oplæg. Sofie Kryger fra Justitia vil fremlægge resultaterne fra Justitias analyse ”Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces”. Herefter vil adjunkt Hanne Hartoft fra Aalborg Universitet zoome ind på retssikkerheden ved udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser, hvorefter specialkonsulent Jette Larsen fra Børns Vilkår vil tale om børnenes rettigheder. Afslutningsvis vil advokat Thorbjørn Thomsen fra Advodan Roskilde komme med praktiske eksempler på, hvornår retssikkerheden kommer til kort.

Efter frokost byder programmet på et par paneldebatter med faglige eksperter og politikere, der skal drøfte udfordringer og løsningsmuligheder.

Arrangementet finder sted den 13. september 2018 kl. 9.30 – 14.30 i Tine Bryld Salen ved Børns Vilkår, Trekronergade 26, 2500 Valby.

Konferencen indgår som led i Justitias fokus på socialt udsattes retssikkerhed og effektiv domstolsprøvelse. Projekterne støttes blandt andet af Det Obelske Familiefond, Louis-Hansen Fonden og Trygfonden.

 

Program:

09:30

Ankomst, registrering og kaffe

10:00

Velkomst og introduktion v. moderator vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

10:10

Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces v. jurist Sofie Kryger, Justitia

10:35

Tungen på vægtskålen – et retssikkerhedsperspektiv på forældrekompetenceundersøgelser v. adjunkt Hanne Hartoft, Aalborg Universitet

11:00

Kaffepause

11:15

Hvordan bliver vi bedre til at løfte børns rettigheder i sager om tvangsanbringelse: Professionel bisidning og Projekt Bedre Børneinddragelse v. specialkonsulent Jette Larsen, Børns Vilkår, bisidderafdelingen

11:40

Tvangsanbringelser i praksis - retssikkerhed set fra advokatens perspektiv v. advokat Thorbjørn Thomsen, Advodan Roskilde

12:05

Frokost

12:50

Paneldebatter om udfordringer og løsningsmuligheder med en række faglige eksperter og politikere

14:10

Opsamling om forslag til forbedringer v. moderator vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >